| Kurser | |||||||||||||||||
|
Mine kurser skræddersys
ofte på baggrund af de konkrete forhold og ideer, som den enkelte
virksomhed/organisation vil videreudvikle. Herunder er en række
kurser med særdeles aktuelle emner, som mange organisationer arbejder
med netop nu.
|
|||||||||||||||||
| Kommunikationen
i organisationen Dette kursus udbydes og gennemføres i samarbejde med www.seminarer.dk Kursus tager udgangspunkt i de psykologiske faktorer og metoder, der er beskrevet i bogen "Tænk, før du taler!". Det er et udpræget træningskursus, hvor effektive kommunikationsteknikker og -strategier tilrettelægges på baggrund af de konkrete problemstillinger, som deltagerne forelægger inden kursets start. Kurset strækker
sig optimalt over en periode på 2-3 måneder med en start og
en opfølgning og træning af metoderne i den mellemliggende
periode. Formålet er at implementere en anden og mere konstruktiv måde at løse problemer og kommunikere på med henblik på at reducere antallet af konflikter og fremme konstruktiv og kreativ tænkning. |
|
||||||||||||||||
Møder i organisationen Baggrunden for dette kursus udspringer af den erfaring, som mange ansatte sidder inde: man kommer opsat og i godt humør til et møde og ender med at blive frustreret, inden det er slut, fordi det ikke førte til noget! Mange gange høres udsagnet, at ”mødet var organiseret tidsspilde!” Udgangspunktet er den enkelte organisations nuværende mødestruktur: - Hvad virker/virker
ikke hensigtsmæssigt? Kurset kan variere fra 1 til 2 dage afhængig af den enkelte organisations situation. På baggrund af den eksisterende mødestruktur gennemgås en række forslag, som deltagerne derefter tager stilling til i små grupper. Gruppernes resultater sendes til min sekretær, som sammenskriver disse, så de kan forelægges deltagerne senere samme dag. Derefter kan processen fortsættes med det mål, at dagen fører til konkrete forslag til udvikling og forbedring af mødestrukturen. Den røde
tråd i kurset er saglighed frem for ”sådan plejer vi at gøre”.
Det skal klart fremgå, hvorfor møderne skal afholdes, og
hvilke medarbejdere der skal deltage. Nødvendigheden af en hensigtsmæssig
mødestruktur skal også ses i lyset af det tidsforbrug, der
anvendes til møder sammenholdt med andre og måske vigtigere
opgaver. |
|
||||||||||||||||
| Tværfagligt
samarbejde – ”det er besværligt med, men umuligt uden!”
Med baggrund i de mange kurser jeg som proceskonsulent i 2009-10 har gennemført for Servicestyrelsen i en lang række kommuner om ”Udsatte børn og deres familier”, fokuseres der på dette kursus på nødvendigheden af at styrke det tværfaglige samarbejde, ikke mindst i børnesager. Praksis på området er meget ens i alle de kommuner, jeg har kendskab til, men langt fra lige hensigtsmæssig med hensyn til de ønskede resultater, de investerede midler og menneskelige ressourcer. Ensartetheden i den fremherskende praksis har jeg beskrevet og opstillet i, hvad jeg kalder for DEN DANSKE MODEL. Den viser med al tydelig ønskelighed, at der tiltrænges fornyelse i vores tanke- og handlemåder, hvis der skal opnås forbedrede resultater i børnesager. Og her er udviklingen af det tværfaglige samarbejdsfelt den helt store udfordring. Jo
flere faggrupper, der deltager på kurset, jo større er udbyttet
af kurset. Med udgangspunkt i en række sager fra den enkelte kommune
gennemgås fordele/ulemper ved den nuværende praksis, hvorefter
der fremlægges forslag til at ændre og forbedre strategier
ud fra systemteori og kognitiv teori og metode. Målet er at arbejde
hen imod etablering af en FÆLLES REFERENCERAMME i det tværfaglige
arbejde som forudsætning for at kunne arbejde mere præcist
med de hyperkomplekse problemstillinger, som børnesager altid indeholder.
|
|||||||||||||||||
| |
|||||||||||||||||
At elske den man får! Dette kursus henvender
sig til institutioner/afdelinger, som sammenlægges, bl.a. på
grund af kommunalreformen. Målet er at
forene de forskellige "kulturer" og opnå fælles
fodslag, hvad angår kompetence, beslutningsprocesser, arbejdsfordeling
m.m.m.
Kurset kan varieres i længde og omfang. |
|||||||||||||||||
Den pædagogiske praksis
Med udgangspunkt i systemteorien, social- og adfærdspsykologien, fokuseres der på den daglige praksis i institutionen, klasseværelset eller SFO'en. Alle deltagere bidrager med eksempler fra praksis - til illustration af temaer/problemstillinger, indenfor hvilke man ønsker at skabe forandring. På kurset arbejdes der målrettet på at lave strategier til at skabe forandring/forbedring, og der fremlægges konkrete metoder og taktikker til at opnå synlige resultater. Formålet er i høj grad også at skabe fælles fodslag og bevidst brug af psykologi og pædagogik i stedet for private holdninger, følelser og fornemmelser. Kursets varighed og længde kan varieres efter behov. |
|
||||||||||||||||