| Foredrag |
|||||||||||
| Mine
foredrag bliver ofte til på bestilling, dvs. de udspringer af de særlige
emner og forhold, som en organisation, en virksomhed eller en institution
ønsker at arbejde med. Nogle
emner er imidlertid så almene og "varme" i tiden, at de
er blevet faste foredragstemaer.
|
|||||||||||
”Hvordan gør vi vores børn lykkelige?” Foredraget tager udgangspunkt i de mange problemer forældre, lærere og pædagoger oplever med børn
- der afprøver vores grænser I foredraget fortælles om en lang række eksempler fra min praksis, hvor vi voksne er kommet til kort, selvom vi havde de bedste intentioner. Men hvad nu hvis det som udgangspunkt ikke er børnene, der er problemet, men vores måde at tænke og handle på, der trænger til en gennemgribende revision? For vi handler som vi tænker. Men hvis vi tænker forkert, handler vi også forkert, ifølge filosoffen Adorno. Til slut i foredraget fremkommer jeg med en række meget konkrete forslag til, hvordan vi voksne kan blive nødt til at ændre os selv, hvis vi vil ændre verden – og gøre vores børn til lykkelige mennesker! |
|||||||||||
Pisken eller guleroden? Foredraget tager udgangspunkt i min bog "Pisken eller guleroden", der handler om de mest anvendte 8 metoder, der findes til at påvirke og ændre børns – og voksnes! – adfærd. Metoderne er kendt af alle, men det er langt fra alle, der ved, at de kender dem! Einstein har en gang udtalt følgende: ”Folk der prøver at løse det samme problem igen og igen med de samme metoder uden at opnå det ønskede resultat, er at betragte som idioter!” Det får mig til at sige: ”Når alt er prøvet – så prøv noget nyt!” Små børn i alderen 2 – 7 år er gennemgående de mest lærenemme mennesker, der findes, forudsat vi gør os klart, hvad det er, vi vil lære dem og dertil anvender de rigtige metoder. Med en lang række eksempler, som alle har kendskab til, fremkommer jeg med konkrete forslag til at gøre noget andet end hidtil, hvis det ikke har virket. Der er ikke tale om fremlæggelse af en facitliste, men snarere en liste ”staldfiduser”, som i vid udstrækning bygger på sund fornuft. Foredraget
kan varieres fra 1- 2½ times varighed. |
|
||||||||||
"Curlingforældre & Servicebørn" Hovedtemaet i dette foredrag er en beskrivelse af vort nye børnesyn og alt, hvad det har medført af forbedringer – og besværligheder! Som udgangspunkt har børn aldrig fået så stor og positiv opmærksomhed som nu om dage. Den sorte skoles kæft-trit-retning er heldigvis erstattet af den anerkendende tilgang og en erkendelse af, at ”Opdragelse er inddragelse”. Men
i hvad, hvor meget, hvor tit? Følgende
påstande vil blive uddybet: Foredraget kan varieres fra 1 – 2 ½ times varighed |
|
||||||||||
| |
|||||||||||
Psykisk arbejdsmiljø Foredraget beskriver, hvad det psykiske arbejdsmiljø består af, hvordan det kan forurenes og endelig, hvordan det kan renses. Fokus lægges på samspillet mellem mennesker på enhver arbejdsplads: hvad er det, vi gør ved hinanden, hvad fører det til, og hvordan kan vi i hverdagen skærpe og fastholde vores bevidsthed omkring tesen: "Vil du ændre verden, så start med dig selv". |
|||||||||||
"Kun for mænd"
Foredraget henvender sig til de mange mænd og fædre, som aldrig kommer til de foredrag, jeg holder for deres koner om deres fælles børn. |
"Jeg snakkerogsnakker |
||||||||||
| Den kvindelige arbejdsplads Med udgangspunkt i en række spørgeundersøgelser på kvindelige arbejdspladser gennemgås de mange svar og de psykiske forhold, der gør sig gældende, når der kun indgår det ene køn - her kvinder - i en kollegial gruppe.
Disse spørgsmål belyses med et væld af eksempler fra hverdagen og foredraget slutter med nogle konkrete forslag til at ændre ved uhensigtsmæssige samværsformer, mødestrukturer, beslutningsprocesser, kommunikation m.m. |
|
||||||||||
Gør forældre til samarbejdspartnere I foredraget gøres der op med ideen om, at forældre skal serviceres af lærere og pædagoger. Forældre skal være ligeværdige samarbejdspartnere, som kan udfordre og som selv skal udfordres! Forældre ved meget om deres børn, men lærere og pædagoger ved noget mere. Denne mer-viden skal bruges i samarbejdet og handler om pædagogik og psykologiske forhold. Men den må selvsagt aldrig blive til bedre-viden. Følgende temaer berøres:
Med en række eksempler fra praksis beskrives forskellige modeller til, hvordan samarbejdet kan udvikles og forbedres. |
|||||||||||